Hvem er MG Fotografering?
Når hverdagens minder skal fryses
Mit navn er Monia Godtfredsen, og jeg er 32 år bosat i Thy med min mand og vores to dejlige drenge.
Jeg startede MG Fotografering i 2020 - og har siden da fået lov at forevige en masse dejlige familier, børn, gravide, konfirmander mv.
Jeg elsker de helt naturlige billeder, hvor de "ægte" smil kommer frem. For mig er det "perfekte" billede - et billede der viser jeres personlighed - og ikke et billede hvor hele familien altid behøver smile direkte ind i kameraet.
Jeg tilbyder følgende
Bryllup
Kontakt for pris
Et bryllup er bare en helt speciel dag, og som for mange kun sker én gang i livet. For mig er det vigtigt at fange de naturlige øjeblikke i mellem jer, og få netop de billeder i hus, som I har forestillet jer.

Familie
kontakt for pris
Er det tid til at få taget billeder af hele familien samlet? Familiefotografering i naturen giver jer mulighed for at bevæge jer og gøre fotograferingen til en leg for børnene. Børnene kan boltre sig og min opgave er at fange deres ægte smil.

Konfirmation
Kontakt for pris
Konfirmationen er en stor dag!
Rigtig mange vil gerne have nogle dejlige billeder fra dagen - og det hjælper jeg meget gerne med.

Nyfødt
kontakt for pris
Hvis I ønsker at forevige den lille ny - og få nogle søde billeder til fx. barnedåb, babybog og selvfølgelig et evigt minde om den spæde tid som bare går alt for hurtigt!
Nyfødt fotografering foregår i eget hjem.

Gravid
kontakt for pris
Ønsker du at forevige din graviditet, og have nogle billeder, at kigge tilbage på?
Jeg tager gravid fotograferinger ude i naturen, eller i mit studie. Jeg elsker de muligheder den danske natur giver, og der findes så mange fantastiske steder i Thy.

Børn
kontakt for pris
Det er altid SKØNT med billeder af vores guld - og jeg elsker at forevige børnenes personligheder og fange deres naturlige smil. Er der flere børn tages der både billeder sammen og alene.

Hunde
kontakt for pris
Jeg er selv et stort hundemenneske - og derfor elsker jeg også at fotografere søde og dejlige hunde. Fotograferingen foregår udendørs og med mulighed for at hunden kan boltre sig imens. Det er også muligt at få billeder af hunden sammen med familien.

Heste
Kontakt for pris
Skal din hest foreviges?
Heste er smukke og flotte dyr, og jeg vil meget gerne hjælpe med at få nogle smukke billeder. Alt forgår udendørs på en lokation vi sammen aftaler.

Julekort
Kontakt for pris
Hvert år tilbyder jeg fotografering til julekort - hvor du også kan bestille fysiske julekort printet på mat fotopapir. Billedet modtaget digitalt på e-mail. Der tages både indendørs og udendørs julekort billeder.





